Viser opslag med etiketten Kage Chokolade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kage Chokolade. Vis alle opslag

onsdag den 15. maj 2013

Chokolademuffins m. indbagt karamel

Jeg fik denne ide da jeg så de lækre CENTER karameller i butikken. Så jeg lavede en chokolademuffinsopskrift og kom karamellerne i. Det skal hilses og siges at de smager godt.



Ingredienser:
  • 3 æg
  • 150 g. smeltet smør
  • 2 1/4 dl mælk
  • 220 g. mel
  • 40 g. kakao
  • 150 g. sukker
  • 3 tsk. bagepulver
  • 4 tsk. vaniljesukker
How 2:
  1. Sæt ovnen på 200 grader.
  2. Bland æg, smør og mælk sammen.
  3. I en anden skål blandes de tørre ting.
  4. Det tørre kommes i det våde og blandes kun lige til det er samlet
  5. Fordel dejen i 24 muffinsforme (de store af slagsen).
  6. Kom en karamel ned i hver muffin og dæk den med dejen.
  7. Bag muffins ved 200 grader i en ovne (uden varmluft) i ca. 15 minutter.

TIP: Lad være med at overpiske dejen. Så blir den tør og kedelig. Det er noget med Glutten i melen der begynder at arbejde
TIP, TIP: Hav ALDRIG tændt for varmluftsovnen når du bager muffins. "Vinden" i ovnen gør at de "blæser" skæve toppe, og det ser ikke pænt ud.

lørdag den 4. maj 2013

Marmorkage med chokolade-kokos-snask på

Kagen er egenligt bare en variation af en drømmekagedej, delt op i to, hvor den ene del er tilsat lidt kakao. Den kagedej er en vi ofte kommer tilbage til. Både når der skal laves "lagkage"bunde til de store kreationer, også når familien bare skal hygge, og det skal gå stærkt.
Det der gør denne kage til noget særligt, er kokos-snasket der kommer på toppen. Det er en chokoladevariation af det man ellers kommer på en drømmekage. MUMS det er godt.

Så denne opskrift er kun topping.


Ingredienser:
  • 375 g. flormelis
  • 200 g. smør
  • 2 spsk. kaffe
  • 2½ spsk kakao
  • 3 tsk. vaniljesukker
  • 100 g. kokosmel

How 2:
  1. Alt lunes i en gryde og kommes på den afkølede kage.
TIP: Man kan godt komme dobbels så meget kaffe i, det blir den kun bedre af.
TIP, TIP: Man går aldrig galt hvis man laver 1½ portion.

søndag den 14. april 2013

Fødselsdagskage - Stor muffin med overraskelse

Så har datteren haft fødselsdag og i den anledning skulle hun selvfølgelig have en kage, når nu alle tøserne fra klassen kom forbi.
Det blev til denne kage. Den bestod af 2 chokoladekager og en vaniljekage.


Den var formet til at ligne en muffin. Pyntet med lyserød SugerPaste på siderne (ala muffinspapir) og chokolade på toppen, pyntet med sprinkles.

Der var en overraskelse i midten..... En masse Maltesers og M&Ms i midten.
Jeg lagde kagerne sammen med smørcreme (chokoladelag, vaniljelag, chokoladelag) og det midterste lag var kun en ring, for det blev proppet med chokoladerne.


Ungerne var helt vilde da de så overraskelsen. Så det var en sikker vinder.
Så kopier ideen til din næste børnefødselsdag.

onsdag den 28. november 2012

Lækker Hunde kage med florentiner-smørcreme

Denne kage er fantastisk, og faktisk nemmere end den ser ud til at lave.  Her får I min hemmelighed!



Kagen er 2 ganske almindelig Klassens time kage fra Karolines køkken, bagt i 2 rugbrødsforme.
Den ene lagde jeg ud, og skar ned i til ørerne.
Den anden skar jeg ud til fødder og til ører. Ørerne lagde jeg ned i hullet som en bjælke, og skar så et V ned i.


Jeg håber I forstår billedet:



Smørcremen / Chokoladecremen (Pelsen):
  • 4 æg, pasteuriserede
  • 8 æggeblommer, pasteuriserede
  • 400 gram florsukker
  • 4 stang vanilje
  • 600 g. stuetempereret smør
  • Evt. rom
  • Instant kaffe pulver og/eller mærk kakaopulver og vand
 
How to:
  1. I en skål røres sukker, vanilje og æg sammen. Pisk med håndmikser på lavt gear, eller brug piskeris.
  2. Derefter sættes skålen over dampen af det let simrende vand i en kasserolle. Vandet til vandbad må aldrig koge. Vandet skal ikke nå op til skålen, det er dampen, som varmer æggemassen op til næsten kogepunktet. Man skal hele tiden piske, mens skålen står over damp. Massen røres først sammen, derefter piskes den (og da jeg har ganget opskriften op med 4 for at få nok til hele hunden, tog det lang tid, for at være ærlig over 1 time ), indtil den er meget varm og begynder at blive til en tyk creme.
  3. Tag skålen fra dampen, og sæt den på et viskestykke. Der piskes, indtil cremen er læbevarm, derefter røres kun af og til i den, indtil den er kold. Så tilsatte jeg 600 gram blødt smøre, jeg piskede ud i til det blev blødt og lyst.
  4. Derefter blandede jeg rom i. Smag dig frem efter hvad du synes.(kan undlades)
  5. Til sidst kaffe. Tag en kop, hæld lidt "instant kaffe"-pulver i, og hæld vand i. Kun lige nok til det bliver flydende/en grød. Hæld derefter i lidt af gangen, og smag til. Bland evt. lidt kakao i hvis du vil have en lækker chokoladesmag. Der skal meget til at "indfarve" hele massen. Prøv dig frem. Undlader du kaffe/kakaoen har du en fin smørcreme til at lave en fin hvid hund eller kat.
  6. Massen kommes i en sprøjtepose med en stor stjerne tyl i. Start med at sprøjt på hunden nederst ved fadet (man kan IKKE flytte hunden når der er kommet creme på).

Tips:
Minder om florentiner-smørcreme.

Hunden skal opbevares på køl og holder sig i 1 lille uges tid, hvis den da ikke er spist inden da.
 
Rigtig god fornøjelse.

tirsdag den 27. november 2012

Sashas chokoladeknap-muffins med lyserød glasur

Disse muffins har vi lavet mange gange. Ungerne er altid med til at lave dem, og vi tilføje altid et twist at en eller anden slags. Måske kanel, kardemomme, rosiner osv. Men farvoritten er helt klart den her med chokoladeknapper.

Sasha spiser en af hendes muffins
Muffins:
  • 2 æg
  • 100 g. smeltet smør (fx becel)
  • 1½ dl mælk
  • 175 g. mel
  • 100 g. sukker
  • ½ vaniljestang
  • 2 tsk. bagepulver 
  • 2 dl chokoladeknapper

How 2:
  1. Æg, smeltet smør og mælk blandes i en skål
  2. Mel, sukker, bagepulver og vaniljekornblandes i en større skål.
  3. De våde ting blandes i de tørre ting til det er ensartet. 
  4. Chokoladeknapperne kommes i og blandes i med en ske.
  5. Dejen fordeles i muffinsforme, der er nok til 18 stk.
  6. Muffins bages i 15 min. ved 200 grader i en forvarm ovn


Frosting:
  • ½ dl pas. æggehvider
  • 200-250 g. flormelis
  • Rød pastafarve

  1. De to ingredienser piskes i en skål til det er luftigt.
  2. Den røde farve blandes i når massen har fået en masse luft i sig.
  3. Frostingen kommes i en sprøjteposemed en stor stjernetyl
  4. Frostingen sprøjtes på når muffinsene er helt kolde

mandag den 26. november 2012

Chokolade/kokos småkager

Disse småkager tager 30 minutter at lave, fra du finder tingene frem, til de er ude af ovnen. Super lækkert. Ungerne hjalp til med et hele og synes det var fantastisk.


Denne mængde gir 36 småkager.
  • 150 g hvedemel
  • 150 g blødt smør
  • 100 g sukker
  • 60 g kokosmel
  • 1 æggeblomme
  • 1 spsk. vanillesukker
  • 1½ spsk. Kakao
How 2:
  1. Tænd ovnen, så den hurtigt blir varm
  2. Bland alle tingene sammen og ælt det til en samlet masse
  3. Rul små kugler på 13 gram hver og sæt dem på en bagepladen med bagepapir.  Der skal højest være 20 stk. på en bageplade.
  4. Med en gaffel, tryk kuglerne flade, så de efterlader sig mønsteret (sidder gaflen fast - da dyb den i vand)
  5. Bag dem i 9 minutter ved 200 grader
  6. Lad dem køle af og spis dem da hurtigt - før din familie ;o)
Lillesøster fanger en småkage fra under sofabordet


Tak til Tante Karina for opskriften


søndag den 14. oktober 2012

Marmorkage

Eftermiddagshygge med familien blev i denne weekend. Det blev bl.a. til denne lækre kage.


Ingredienser:
  • 200 g. blødt smør
  • 225 g. sukker
  • 3 æg
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 250 g. mel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 dl. mælk
  • 2 spsk. kakao
How 2:
  1. Pisk smør og sukker lyst og luftigt
  2. Tilsæt 1 øg af gangen, og pisk i mellem hver gang
  3. Rør mel, bagepulver og vaniljesukker sammen og tilsæt det af 2 omgange
  4. Tilsæt mælken
  5. Tag halvdelen tilsiden og kom kakao i den ene potion
  6. Kom først halvdelen af den lyse kagedej i kageformen og bagefter den mørke dej.
  7. Slut af med den lyse dej og kør den en kniv eller en pind igennem dejen så den laver mønster.
  8. Bag kagen ved 175 grader i ca. 45 minutter.

TIP: Tag og brug clips så bagepapiret blir hvor det skal, når kagen bager (det gør jeg ALTID)

søndag den 19. august 2012

Chokolade-pandekager

I min familie elsker vi søde sager. Så hvorfor ikke kombinere to ting man elsker: Pandekager og chokolade. Prøv selv.



Ingredienser:
  • 4 æg
  • 50 g. sukker
  • 1 tsk. vanilje essens
  • 50 g. hvedemel
  • ½ dl. mørk kakao
  • 75 g. smør
  • 2 dl. mælk

How 2:
  1. Æg, sukker og vanilijeessens piskes
  2. Bland mel og kakao, og tilsæt det. Pisk så der ikke er nogle klumber
  3. Smelt smøret og tilsæt mælken, bland det med æggemassen
  4. Stil det i køleskabet i 30 min. Rør i det og steg pandekagerne
TIP: De behøver ikke sukker eller marmalade, men en kugle vaniljeis er lækkert til.
NB: De er perfekte til picknik kurven!!!!

onsdag den 25. juli 2012

Hindbær-tærte med hvid chokoladecreme

Så fik jeg endeligt lavet et par tærter med nogle af de bær vi har plukket i haven.



Det er meget nemt. Det er faktisk bare en mørdej, en hvid chokoladecreme og bær som pynt. Nemt nok.

Mørdej:
  • 150 g. mel
  • 100 g. kold smør
  • 2 spsk. sukker
  • 1 knsp. salt
  • ½-1 æg

How 2:
  1. Smuldre smøret i melet til det ligner "savsmuld".
  2. Kom sukker, salt i og tilsæt lidt af det sammenpisket æg adgangen.
  3. Dejen skal kun samles, ikke æltes.
  4. Smør tærteformene(jeg brugte 4 små, men dejen passer perfekt til 1 alm. også). og rul dejen ud, eller tryk den flad med hænderne og mas den størrer i formen.
  5. Med en gaffel, prik i bunden så den ikke hæver sig så meget i midten.
  6. Bag tærte(erne) i en varm ovne ved 200 grader. 1 stor skal have 20-25 min. / 4 små skal have 8-10 min.


Hvid Chokoladecreme:
  • 180 g. hvid chokolade
  • ½ dl. fløde


How 2:
  1. Hak chokoladen groft og smelt den (jeg brugte mikroovn metoden denne gang)
  2. Kom fløden i når chokoladen er fuldstændig smeltet, og rør det hele sammen hurtigt. Det blir lynhurtigt tykt og super lækkert.
  3. Kom det på de afkølede tærteforme.
  4. Pynt tærterne med bær og guf den i dig med velbehag.

søndag den 17. juni 2012

Rabarbermuffins med tørret solbær og chokolade

Jeg har brugt både rabarber og tørret solbær fordi det bare kaldte på mig. Jeg så solbærene og tænkte med det samme; kærnemælksmuffin med solbærene og rabarbere. Ja, jeg ved godt jeg er tosset.


Fyld:
  • 150 g. rabarber (skåret i tern)
  • 80 g. tørret solbær
  • 1 dl små chokoladeknapper
  • 2 æg
  • 100 g. smeltet og afkølet smør
  • 1½ dl kærnemælk
  • 175 g. mel
  • 100 g. rørsukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 2 tsk. bagepulver

How 2:
  1. Æg, smør og kærnemælk piskes sammen
  2. I en anden skål blandes mel, sukker, bagepulver og vaniljesukker
  3. De våde ting kommes i de tørre og blandes sammen hurtigt med en ske (pas på ikke at overbland)
  4. Kom solbær, rabarber og chokoladeknapperne i(hold lidt af rabarberne og chokoladen tilbage)
  5. Fordel dejen i papirmuffinsformene.
  6. Fordel de sidste rabarber og chokoladeknapper på muffinsene før de kommes i ovnen
  7. Bag muffinsene i en forvarm ovn ved 180 grader i 15-17 minutter til de er let gyldne.
Sådan ser de ud før de skal bages

De smager super både varme og kolde. Kan varmt anbefales som dessert med en kugle vaniljeis til.


lørdag den 7. april 2012

Muffins bagt i Vaffel

Dette var et eksperiment, der bare måtte prøves. Kage bagt i en vaffel. ;o)
Man tror man får is, men det er det bare ikke. Kagen kan da også pyntes med hvid frosting og kirsebær på toppen, men da dette kun var et eksperiment blev det kun til dette.
En lækker chokoladekage bagt i vaffel, med chokoladefrosting og sukkerkugler på.


Jeg kan forstille mig der smager fantastisk med Cream Cheese Frosting på også. Pointen med dette kage er bare at man får noget andet end man forventer. Det er ikke is, men kage. Ikke koldt, men stuetempereret, måske endna lun friskbagt kage(så bevare vafflen også sin sprødhed).



Sådan så de ud FØR de blev bagt.

Man skal komme staniol (let kryllet) i bunden af et fadet og pak det godt ind i staniol (2 lag) og lav så en masse krydser i og stik vaflerne ned.
Jeg kom chokolade i bunden af vaflen, før jeg kom dejen i, fordi det får man jo i isvafler.

TIP: Kan man få fat i de der Amerikanske "pap"vafler, så kan de med fordel bruges. De er nemlig flade i bunden, så de tipper ikke så nemt. Bruger man dem, så skal man prikke hul i bunden på vaflen når den høler af. På den måde blir vaflen ikke blød.
Bruger man de spidse vafler, så kom ekstra staniol i bunden af faden (de bages i og serveres i), så de har noget at stå fat i. Så vælter de ikke.

(Sorry, alle mine billeder vender sig 90 grader)

mandag den 15. august 2011

Chokolade Mikro kage

Denne opskrift er 20 år gammel og stammer fra da mine forældre kom med på bølgen og købte mikrobølgeovn som de første af vennerne. Der fulgte selvfølgelig en helt opskriftsbog med. Fra den har vi i alle 20 år brugt følgende opskrift. I folkeskolen gik jeg hjem i det store spisefrikvarter og bagte denne til klassenstime. Det tog mig 15 min. fra det første æg var klækket til kagen var færdig bagt. Prøv selv.

(På billedet er der bage 2 stk. Kønne er de ikke, men de smager godt)


  • 2 æg
  • 1½ dl. sukker
  • 2 dl. mel
  • 1 tsk. bagepulver
  • ½-2/3 dl. kakao
  • 1 Spsk. vaniljesukker
  • ½ dl mælk 
  • 75 g. smør

How 2:
  1. Æg og sukker piskes sammen
  2. Mel, bagepulver, vaniljesukker og kakao sigtes i blandingen
  3. Mælk og smeltet smør kommes i til sidst
  4. Kagemassen kommes i formen
  5. Gi kagen 3-5 min. på halv styrke
  6. Gi kagen 3-5 min. på fyld styrke
  7. Man kan se kagen hæver ved fyld styrke, og når der ikke er mere vådt på toppen er kagen færdig.

NB: Den bliver fantastisk. Let og luftig, smelter på tungen.
Når kagen er varm, bliver det fantastisk at komme glasur (flormelis, kakao og vand) på. Så smelter glasuren ind i kagen.

søndag den 26. juni 2011

Chokolade brownie med valnødder

Denne kage er så lækker og nem at lave et selv børnene kan være med.


  • 200 g. blødt smør
  • 525 g. sukker
  • 80 g. vaniljesukker
  • 6 æg
  • 150 g. mel
  • 90 g. kakao
  • 100 g. valnødder
  • 200 g. mærk chokolade
  • 100 g. lys chokolade

  1. Smør, sukker og vaniljesukker piskes sammen til det er let og luftigt
  2. Æggene piskes i en af gangen
  3. Mel og kakao blandes sammen, og tilsættes de hakkede valnødder
  4. Alt chokoladen smeltes og tilsættes
  5. Kom dejen i en bradepande 25x35 cm og bag den i ca. 25 min. ved 200 grader i en forvarm ovn
  6. Pynt evt. med flormelis
Smager dejligt sammen med vaniljeis og råsyltet jordbær.


TIP: Kom kagen i køleskabet (eller kort i fryseren) så kan man skære kagen med MEGET fine kanter.

torsdag den 23. juni 2011

5 min. i kop kage

Ja titlen er tosset, men kagen er god. Man laver simpelthen kagen i en kaffekop, blander den deri og det hele. Ingen opvask, jamen kan det blive bedre. Aldrig har du fået en så let og luftig kage. Prøv denne - hvis du da har 5 minutter til at slå den sammen og bage den ;o) Jeg udfordre dig!!
Denne portion er nok til en god stilleaften for 1 MEGET lækkersulten person, eller 1 MEGET forelsket par.

  • 4 spsk. mel
  • 4 spsk. sukker
  • 1 stor spsk kakao
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • ½ tsk. bagepulver
  • 3 spsk. olie
  • 3 spsk. mælk
  • 2 spsk. sammenpisket æg
Bland det hele i den kop du skal bage den i.
Først de tørre og så de våde.
Når det hele er blandet tilsæt da chokolade knapper eller appelsinsaft.
Bag den i mikroovnen i ca. 4 min. ved 700w eller 2,5 min. ved 1200w.

Nyd det med en god kop kaffe.


TIPS: Hvis du IKKE kommer bagepulver i får du en browniekage i stedet for en let og luftig kage.
Kommer du bagepulver i, så vær forberedt på at den stiger meget, så vælg en stor kop.

lørdag den 4. juni 2011

Chokolade Chok kage

Chokolade Chok Kage
Denne kage har så meget chokolade i at hvis man er "heldig" ender i Chokoladechok ;o)




  • 200 g. chokolade (man kan bruge mørk chokolade, mint eller med Appelsin knas osv.)
  • 5 dl sukker
  • 5 dl mel
  • 6 æg
  • 3 dl. Cremefraiche
  • 300 g. smeltet smør
  • 250 g. chokoladeknapper


How to:
  1. Stil ovnen til 170 grader
  2. Smelt chokoladen over et vandbad
  3. Beklæd bradepanden med bagepapir
  4. Knæk æggene og blad dem med cremefraiche, det smeltet og afkølede smør med cremefraiche og chokoladen og bland det godt.
  5. Bland alle de tørre ingredienser for sig, og tilsæt det chokolademassen.
  6. Kom chokoladeknapperne i til sidst.
  7. Hæld dejen i bradepanden og sæt den i midten af ovnen. Bag den ca. 40 min. ved 175 grader. Test den med en pind



Tips:
Har du travlt og er du opmærksom, kan chokoladen smeltes i ovnen, i mens den bliver varm. Knæk så chokoladen i mindre stykker og rør i den jævnligt.
Hvis du kommer lidt smør/becel i hjørnerne af formen først. Så sidder det bagepapiret bedre fast.
Smørret kan smeltes i mikroovnen i en skål. Kom et stykke fugtigt køkkenrulle over åbningen på skålen, så har du ikke smør i hele mikroovnen.
                          .......................................................................
Kagen bliver meget brownieagtig, den skal ikke være mere end et par centimeter høj
Kagen smager allerbedst når den er HELT kold/afkølet og med glasur på.
Husk at putte kagen i en pose når den er kold, så undgår du den bliver tør.
Hvis du putter glasur på, kan den sagtens holde sig til dagen efter uden at komme i pose.