søndag den 14. april 2013

Oreo-Pops til børnefødselsdagen - SIKKER VINDER

Min datter har lige holdt 7 års fødselsdag med pigerne fra klassen. Til en børnefødselsdag følger en masse guf. Jeg ville lave noget nyt, som ungerne ikke havde set/prøvet før. Det blev til dette:

Mini Oreos på pind

Det er ikke en PopCake, for det er en småkage, men i hvert falde inspireret af det.

Jeg brugte her:
  • 30 mini Oreo's
  • 1 halv pose Rød Candymelt (rød chokolade)
  • 1 flamingo blok

Man gør således:
  • Man smelter først lidt chokolade.
  • Så tager man en tandstik, dyber den i chokoladen og stikker den ind i cremen på Oreo'en.
  • Kom alle Oreo'sne på pind en tur i fryseren(køleskabet hvis du har mere tid) i 5 minutter. Så har chokoladen sat sig godt fast i cremen.
  • Smelt mere chokolade og tag en dup kiksen i chokoladen. "Slå" pinden på kanten af bøtten - så "drypper" chokoladen hurtigere af.
  • Nu kan du kommen krymmel på, hvis du vil.
  • Stik tandstikken i noget flamingo, så de ikke ligger ned og "tørrer".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar