onsdag den 19. december 2012

Chocolate Nutella Baileys Truffles

I denne søde juletid skal man jo have lidt godt at byde sine gæster på. Så jeg har lavet disse.
Det er faktisk meget simpelt. Tager kun 5 min. at mikse det hele sammen, også skal man bare vente på gæsterne. Nej man skal vente til det har "sat" sig (ikke på hofterne).


Du skal bruge:
  • 340 g. mørk chokolade (hakket eller synd og køb små  chokoladeknapper)
  • 100 ml. Piskefløde
  • 4 3/4 dl. Nutella
  • ½ dl. Baileys(eller cognac, Sambuca what ever)

  • Ekstra chokolade til at overtrække dem
  • Pynt i form af krymmel,. kakaopulver eller lakridspulver osv.

How 2:
  1. Varm fløden op så den er rigtig varm og hæld det over chokoladen. Alle chokoladestykkerne skal smelte. (Jeg måtte lige komme min skål i mikroen i 20 sekunder, da de ikke alle var smeltet).
  2. Tilføj Nutellaen og Baileys og bland det godt(begge dele skal være stuetempereret). Massen blir hurtig tyk. Kom husholdningsfilm på (helt nede på massen) og kom det i køleskabet i et par timer (eller til næste dag). (Eller bli' mega snasket og rul kuglerne med det samme.)
  3. Tag en spsk stor klump og rul dem i hænderne. Kom dem i køleskabet igen - gerne 1 time (eller til dagen efter).
  4. Smelt mere chokolade (tilføj evt. lidt smagsneutralt olie, så det blir mere flydende).
  5. Dyp trøflerne i chokoladen og lad det dryppe godt af. Sæt dem på en plade med bagepapir. (Flyt dem evt. efter kort tid, for at undgå de for "fødder")
  6. Drys evt. med krymmler, kakaopulver, lakridspulver mm (imens chokoladen er våd) så den også blir flot at se på.
TIP: Oprindeligt ville jeg have delt massen før jeg kom Baileys i, så jeg kunne have en børneversion og en voksen version. Men det blev ikke til noget.
Prøv også at match smagene fx. kom Sambuca i massen og lakridspulver på, Baileys i massen og rul den i chokoladeflager osv. osv.

Brug en chokoladegaffel når du dyper dine chokolader i den flydende chokolade. Tag evt. en alm. gaffel og bøj den midterste tand op af. Eller gå ALL-IN og brug fingrene ;o)

Et udvalg af chokoladegafler

Ingen kommentarer:

Send en kommentar